anja aalund
Fra Livsflimmer til Livsglimmer
Jeg er Anja Aalund - og jeg er her for at tale om, hvordan vi styrker pårørendesamarbejdet
Jeg har selv været den pårørende, der var så presset, at jeg kom til at knalde røret på… og efterfølgende måtte ringe en socialrådgiver op og sige undskyld - fordi jeg var SÅ afmægtig, at jeg ikke anede, hvad jeg ellers skulle gøre.
Det er ikke okay, og jeg har ikke gjort det siden - men det sker jo desværre i alle mulige versioner, hver eneste dag.
Det er hverken fair overfor de fagprofessionelle - eller over for de pårørende.
Derfor arbejder jeg professionelt med at styrke pårørendesamarbejdet - både på strukturelt plan og helt ude i praksis.
Jeg har indgående kendskab til pårørendesamarbejdet og -problematikken
Jeg har selv stået derude som fagperson.
Jeg har været forhandlingsleder/mediator mellem botilbud og pårørende.
Jeg har været leder for medarbejdere, der i deres privatliv var pårørende.
Og så er jeg selv pårørende.
Med ‘pårørende’ som emne har jeg
- mere end 500 timers supervisionserfaring
- undervist på mere end 200 temadage
- afholdt utallige foredrag
Når de pårørende er en del af løsningen, så er de også en en del af opgaven - og ikke en uudtømmelig ressource, vi kan trække på
Pludselig var jeg selv den pårørende
Mit liv som pårørende startede i 2017, da min mand, Frank, blev alvorligt syg og fik konstateret Lewy Body Demens. Han var 55 år, jeg var 48, og vores 2 døtre var 12 og 15 år.
Efter i mange år at have arbejdet på den professionelle side af bordet med pårørendesamarbejdet og mennesker med handicaps, oplevede jeg nu for alvor, hvad det vil sige at være pårørende.
Og det var ganske overvældende.
Nu var jeg ikke længere kun mor, kone, kæreste, søster, datter, veninde osv.
Det at være pårørende kom til at definere mit liv helt grundlæggende.
Jeg oplevede at stå alene med alting, at have ansvar for alt, at være i krise – både som familie og som mig selv. Jeg oplevede, vi faldt fra hinanden.
Denne barske erkendelse og min nye livssituation fik mig til at tænke, at vi måtte kunne gøre hjælpen til de pårørende bedre - og derfor har jeg gjort det til mit professionelle virke at tale om pårørende samarbejdet - og drive det i den rigtige retning.
Fra Livsflimmer til Livsglimmer
Som pårørende er jeg ekspert i dét, jeg kalder livsflimmer.
Livsflimmer er mit ord for den grundfølelse, man som pårørende står med, når ens forventninger, håb og drømme for livet konstant bringes ud af kurs.
Jeg manglede selv hjælp til at håndtere opgaven og identiteten som pårørende, og derfor startede jeg Livsflimmer – et livsvigtigt helle for pårørende til mennesker med alvorlig fremadskridende sygdom.
Livsflimmer er et frirum, der hjælper pårørende med at få overblik midt i kaos, og med at finde livglimmer, når livet flimrer.
Når der er livsflimmer, gælder det om at polstre sig med livsglimmer
- anja aalund