1:1 samtale med Anja

Til dig, der er pårørende eller dig, der samarbejder med pårørende og har brug for sparring.

Bemærk at det er to forskellige produkter.

1:1 Pårørende samtale

Livet kalder.
Ikke altid med store ord, men med en indre længsel, der bliver sværere at ignorere.

Måske er du blevet væltet omkuld.
Måske har du stået der for andre så længe, at du ikke længere mærker, hvad der er dit.
Måske er du et sted, hvor du længes efter ro, retning og noget, der føles ægte.

Jeg har gennem årene holdt mange samtaler med mennesker i livsomvæltning – både pårørende, medarbejdere og ledere.
Jeg ved, hvordan det føles at miste fodfæstet.
Jeg ved, hvor meget det kræver at blive stående – eller finde tilbage – midt i det, der ikke kan løses.
Og jeg ved, at vi nogle gange har brug for et sted, hvor vi bare kan være os selv. Uden roller. Uden forklaringer.

I en 1:1-samtale sidder jeg ved din side – med erfaring, ro og nærvær.
Jeg stiller spørgsmål, holder rummet og går med dig et stykke, så du kan finde ind til det, der kalder.
Måske finder du et svar. Måske et næste skridt. Måske bare et øjebliks klarhed midt i alt det uoverskuelige.

Samtalen er til dig

Længes efter at mærke dig selv igen

Vil finde klarhed midt i alt det, der flimrer

Savner et rum, hvor du bare kan være dig

Har brug for en, der tør være med dig – og alt det, du bærer på

Mærker, at noget kalder – men ikke ved hvad det er endnu

Du behøver ikke kende dine svar på forhånd.
D
e kommer, når der skabes rum til at lytte ind.
Det rum skaber vi sammen.

Praktisk information

Pris: 60 minutter – 1.200 kr.
Ved køb af 3 timer – 1.100 kr. pr. time (i alt 3.300 kr.)

Format: Online via Zoom 

Du modtager et link til booking, når betalingen er gennemført


1:1 samtale for faglige

En samtale for dig, der samarbejder med pårørende og har brug for sparring.

Som leder kan man godt vide, hvad der skal til – men stadig være i tvivl om, hvordan man gør det.
Jeg tilbyder sparring til dig, der gerne vil vende dine udfordringer med én, der forstår kompleksiteten.

Det kan handle om samarbejde med pårørende, personaleledelse, forandringer i organisationen – eller om, hvordan du selv trives midt i det hele.

Praktisk information

Pris: 90 minutter – 2.250 kr. ex moms

Format: Online via Zoom 

Du modtager et link til booking, når betalingen er gennemført