Den ufrivillige uddannelse som pårørende

- for foreninger og fællesskaber for pårørende

Nogle gange har vi brug for at høre nogen sætte ord på det, vi selv har gået med i stilhed. I mit foredrag møder jeg deltagerne dér, hvor livet har forandret sig – og hvor det kan være svært at finde sig selv igen. Jeg deler erfaringer, sprog og perspektiver fra den ufrivillige uddannelse som pårørende – og skaber et fælles rum, hvor det svære ikke står alene.

Om det, vi sjældent får sagt højt

Jeg fortæller om de faser, mange pårørende oplever – nogle uden selv at have opdaget det endnu:

Når man bare gør det, der skal gøres – uden at mærke, hvordan man selv har det

Når man forsøger at være rolig og rummelig – men noget strammer indeni

Når man længes efter luft og pauser – men ikke synes, man har ret til det

Når man begynder at tvivle på sig selv – men ikke siger det højt

Når man enten mister sig selv i den andens sygdom – eller trækker sig mere, end man ønsker

Og så deler jeg tanken om en tredje vej:

En vej, hvor du stadig kan være der for den, der er ramt – samtidig med, at du begynder at finde hjem til dig selv igen.

Jeg fortæller med ro og varme. Du behøver ikke være et bestemt sted i din proces. Du må bare være dig.

Tid til genkendelse og fællesskab

Tid til genkendelse og fællesskab

Foredragene egner sig til pårørendeaftener, temaaftener, netværk og lokalforeninger.
Der er plads til genkendelse, eftertanke og samtale – men ingen krav om at dele.

For dem, der har lyst til at arbejde videre i ro og eget tempo, findes der også materialer, man kan tage med sig hjem.

"Når livet vælter os omkuld, har vi brug for nogen, der tør stå med os – og måske holde et lille lys, til vi selv kan tænde det igen."