Om Anja Aalund

Fra Livsflimmer til Livsglimmer

Jeg har stået på begge sider

Jeg ved, hvordan det er at være fagperson og forsøge at samarbejde med pårørende – og ikke føle, man når ind.
Og jeg ved, hvordan det er at være pårørende – og opleve, at man forsvinder i mængden.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet i voksenhandicapområdet i mange år – både som pædagog, konsulent og leder for mere end 275 medarbejdere.
Jeg har undervist på over 200 temadage, faciliteret svære samtaler og arbejdet med pårørendesamarbejde på både ledelsesniveau og i praksis.

Men i 2017 ændrede alt sig.

Da mit liv ikke længere var mit

Jeg var netop blevet selvstændig, da min mand Frank – kun 55 år – fik konstateret Lewy Body Demens.
Vores døtre var 12 og 15. Jeg var 48. Og mit liv blev vendt på hovedet.

Det føltes som om alt det, der gav mening dagen før, pludselig ikke længere gjorde det.
Jeg gik i ét med opgaven. Satte mig selv til side. Forsøgte at redde det hele.
Indtil jeg opdagede, at det jeg kæmpede for at vende tilbage til – ikke længere fandtes. Vores liv var forandret for altid.

Det var skelsættende for mig at erkende, at jeg i stedet var blevet inviteret på en rejse.
Ikke en rejse, jeg havde bedt om. Men en rejse, hvor det handlede om at finde en ny måde at være i livet på.
En rejse fra et stille “nej” til livet – til et modigt “ja” til det, de
r var.
Med alt, hvad det indebar.

Helterejsen og den tredje vej

Min tilgang er i dag inspireret af Joseph Campbells helterejsestruktur.
Når livet vælter, står vi ved en tærskel. Noget i os kalder.
Ofte kæmper vi imod, nægter at lytte, vil have det gamle liv tilbage.
Men det er netop i den afvisning, vi mister os selv.

Den tredje vej opstår, når vi siger ja. Ikke til det uretfærdige, det svære eller det meningsløse.
Men til at være i det – uden at miste os selv.

Jeg kalder det livsflimmer, når alt bliver uforudsigeligt, uklart og tungt.
Og jeg kalder det livsglimmer, når der midt i det hele stadig kan findes små øjeblikke af nærvær, accept og håb.

Den tredje vej handler ikke om at kæmpe. Og heller ikke om at give op.
Den handler om at leve. Som menneske.


Midt i det, der er.

I dag

I dag støtter jeg pårørende, der er blevet væltet omkuld af livet – i at finde hjem til sig selv igen.

Jeg hjælper fagpersoner med at styrke samarbejdet med pårørende – uden at gå på kompromis med faglighed.


Jeg holder oplæg og foredrag, skaber refleksionsrum og udvikler materialer, der både løfter og lindrer. Alt jeg laver udspringer af et enkelt, men dybt budskab:


Vi kan godt være der for andre – uden at forsvinde selv.


Og vi kan godt finde vej i mørket – hvis bare nogen tør holde et lille lys, til vi selv kan tænde det igen.

I dag 

I dag støtter jeg pårørende, der er blevet væltet omkuld af livet – i at finde hjem til sig selv igen.

Jeg hjælper fagpersoner med at styrke samarbejdet med pårørende – uden at gå på kompromis med faglighed.

Jeg holder oplæg og foredrag, skaber refleksionsrum og udvikler materialer, der både løfter og lindrer. Alt jeg laver udspringer af et enkelt, men dybt budskab:

Vi kan godt være der for andre – uden at forsvinde selv.

Og vi kan godt finde vej i mørket – hvis bare nogen tør holde et lille lys, til vi selv kan tænde det igen.